Detailhandel går ind til coronakrisen med rekordhøj tomgang
Indgrebet med at tvangslukke blandt andet butikscentre, frisørsaloner og spisesteder for at skærpe indsatsen mod corona-virussen sker på et tidspunkt, hvor Danmark aldrig har haft så stor en andel udbudte eller ledige butikslokaler.
Det fremgår af tal Ejendomstorvet, landets største portal for erhvervslokaler.
- I sidste kvartal af 2019 lå udbuddet på 6,6 procent, og dét var rekord. I første kvartal af 2020 er udbuddet af tomme butikslokaler vokset yderligere med lidt over 7.000 kvadratmeter og udgør nu 6,7 procent af de samlede butiksarealer. Det er endnu en ny rekord; vi har ganske enkelt ikke registreret højere tal, siden statistikken blev søsat tilbage i 2003. Før finanskrisen fra 2008 lå udbuddet på blot 2 procent, siger analytiker Nicholas McFall fra Ejendomstorvet.
På landsplan er cirka 9.650 lokaler og erhvervsejendomme lige nu udbudt til leje eller salg via Ejendomstorvet.dk, heraf præcis 1.606 lokaler til butiksdrift, café/restaurant eller takeaway. I hele landet findes godt 12,5 millioner butiks-kvadratmeter, og ved 839.900 kvadratmeter hænger skilte med ”til leje” eller ”til salg” i vinduet.
Den stigende tomgang skyldes især stigende internethandel, og to eksperter frygter endnu flere tomme butikslokaler, men ser samtidig lyspunkter for detailhandlen under krisen.
- Udviklingen er ingen overraskelse, og vi forventer, at tomgangen fortsætter opad, for med øget nethandel har Danmark ikke brug for så mange butikker mere. Langtidseffekten af coronakrisen er svær at vurdere, men butikkerne må nok belave sig på at skulle holde lukket længere end de to uger, som blev varslet i første omgang, siger Per Nyborg, partner i Institut for Center-Planlægning, der rådgiver blandt andre kommuner og detailkæder.
Direktør for detailhandel hos EDC Erhverv Poul Erik Bech supplerer:
- Det er nok svært at undgå højere tomgang. Vi har set, at det er gået langsomt med en korrektion i markedet, fordi udlejerne har holdt fast i lejeniveauerne og ofte først har sænket lejen ved genudlejning. Lavere lejeindtægt betyder nemlig nedskrivninger hos udlejeren og kan også gøre finansieringen af ejendommen dyrere, påpeger Frank Heskjær.
De to eksperter glæder sig over, at der er bred opbakning til frisører, restauratører og andre selvstændige, som bliver hårdt ramt af indgrebet.
- Der er massiv opbakning fra fx Folketinget, banker, realkredit og kommuner, så viljen er til stede, og det er vigtigt. Vi ser også en masse kreative forsøg på at fastholde omsætning: Biltema tilbyder levering ved bilen, så man ikke behøver udsætte sig for risiko ved at komme ind i butikken, og nogle spisesteder er begyndt at tilbyde takeaway. Samtidig oplever mange spisesteder og lignende overvældende lokal opbakning, og vi må håbe, at den varer ved, når alle åbner igen og skal indhente den tabte omsætning, siger Per Nyborg.
Frank Heskjær fra EDC Erhverv Poul Erik Bech ser positivt på Folketingets hjælpepakker, ikke mindst at selvstændige kan få refunderet 100 procent af de faste omkostninger.
- Fremover skal de forskellige parter nok også være mere fleksible: Butikslejerne skal ikke forvente at få permanent lavere leje, men i stedet kan de fx få opgraderet deres lokaler. Udlejerne må en periode give rabat eller henstand for at hjælpe lejerne igennem og må investere i lokalerne, så de for eksempel bliver mere bæredygtige og lever op til butikkernes behov om facade og indretning. Endelig må kommunerne være mere lempelige med regler om, hvad tidligere butikslokaler kan bruges til, så de ikke bare fortsætter med at stå tomme, siger Frank Heskjær.
Både Per Nyborg og Frank Heskjær vurderer, at detailhandlen relativt set formentlig vil klare sig bedst i hovedstaden og andre større byer, fordi der her er flest kæder med stærkere økonomi i ryggen. Andelen af tomme butikslokaler svinger fra 4-5 procent i hovedstadsområdet til 9 procent i Sydjylland og 9,8 procent i Nordjylland.